Rav har i mange generationer været brugt som naturmedicin - især mod gigt og forskellige hudlidelser. Rav har tilsyneladende fra naturens side en lang række gode egenskaber. Rav er 40 mill. år gammelt harpiks. Træets formål med at producere harpiks var, at det skulle beskytte et åbent sår, hvis der f.eks. brækkede en gren af træet. I harpiksen er der bl. a. former for naturlige antibiotika, der skulle forhindre f. eks. svampeangreb i sårene fra de afbrækkede grene. I Nordsverige bruger man stadig frisk harpiks, til at lægge på et sår, der er gået infektion i. I Norge har man tidligere fremstillet en salve ved at koge harpiks, sofedt og fløde sammen. I frisk harpiks er der stoffer, der ikke er så gode for huden, i rav er disse skadelige stoffer forsvundet. I Tyskland og Polen lavede man en opløsning af smårav, der havde trukket i finsprit, sådan at ravet blev delvist opløst. Denne væske blev gnedet ind i huden, ved ømme muskler eller gigt. Forskellige former for ravsalve af pulveriseret rav, bivoks og fedt, har været fremstillet i Polen i mange år. Hvad der præcis er det effektive i rav, er svært at sige. Det har jo både elektriske og magnetiske egenskaber, ravolien har en varmende effekt og dertil kommer så de forskellige stoffer, som træerne har lagt i harpiksen, for at beskytte sig selv. Mange har haft gode resultater ved sår, der ikke vil hele f. eks. på grund af infektioner, men også til børnenes røde bagdele og børneeksem.
|